demerev
Verb (-rev Conjugation)
- to cry
- to weep
| Present | Past | Future | Subjunctive | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Singular | Dual/Plural | Singular | Dual/Plural | Singular | Dual/Plural | Singular | Dual/Plural | |
| First Person Fem | demi | demejin | kʰodemɔki | kʰodemɔkjen | demui | demejuin | demem | dememin |
| First Person Neutral | deme | demejen | kʰodemɔke | kʰodemɔkjen | demoe | demejoen | demem | dememen |
| First Person Masc | demu | demejun | kʰodemɔku | kʰodemɔkjun | demiu | demejiun | demem | dememun |
| Second Person | demisi | demisen | kʰodemɔkisi | kʰodemɔkisen | demisui | demisoen | demisim | demisimen |
| Third Person | deməni | demənisen | kʰodemɔkəni | kʰodemɔkənisen | demənui | demənisoen | demənim | demənimen |
| Infinitive | demerev |
| Past Participle | kʰodeme |
| Future Participle | latademe |
| Gerund | dideme |